Lejerinfo

Her finder du svar på de spørgsmål, som kan opstå i løbet af hverdagen som lejer. Vi har samlet dem for at gøre det nemt og trygt for dig at finde hjælp, når noget driller, eller når du bare har brug for klarhed. Vores ambition er at være tæt på – også når svaret kan gives med det samme.
Og husk: Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Husleje

Hos os ønsker vi åbenhed og tryghed omkring huslejen, så du altid kan føle dig godt informeret om, hvad der gælder for netop dit hjem. Hvis din lejekontrakt indeholder en aftale om pristalsregulering betyder det, at lejen vil blive justeret årligt. De beløb, der eventuelt er betalt som depositum og forudbetalt leje, følger samme reguleringsprincip, så balancen bevares for både dig og os. Se §11 i din lejekontrakt for den præcise formulering, der gælder for dig og kontakt os, hvis du er i tvivl.

Hvis du oplever udfordringer med din vvs, hjælper vi dig gerne. Inden da er der flere ting, du selv kan gøre for at afhjælpe situationen. Er afløbet for eksempel stoppet, kan du begynde med at rense det for hår og sæberester. Hvis det ikke virker, kan varmt vand og lidt opvaskemiddel typisk gøre forskellen. Husk at stærke kemiske afløbsrensere kan beskadige rørene og forårsage mere skade end gavn – og de må derfor ikke benyttes.

Videoguide: Håndvask 

Videoguide: Gulvafløb

Hvis du er i tvivl om gulvvarmen virker, som den skal, hjælper vi dig gerne med at efterse installationen. Inden da er det en hjælp for os, hvis du vil tjekke termostatens batteri – ofte er det herårsagen gemmer sigHvis batteriet skal skiftes, er det din opgave som lejer, og hvis det ikke virker, står vi klar til at hjælpe.

Mangler du lys i hele eller dele af din lejlighed, skyldes det med stor sandsynlighed en sikring, der er sprunget. Tjek derfor først dit relæ for defekte sikringer. Er hovedafbryderen på relæet slået fra, skal du huske at tænde igen, når du har skiftet defekte sikringer. Det er lejeren, der som udgangspunkt har ansvaret for at sikre, at sikringerne er i god form. 

Følg eventuelt dette link for at blive klogere – og tag ellers kontakt til os, hvis problemet ikke løser sig. 

Har du ingen varme/vand i din lejlighed kan det skyldes at varme– og/eller vandforsyningen arbejder i dit område og derfor har lukket for forsyningen.  Du kan altid tjekke din varme– og vandforsynings hjemmeside, hvor det vil fremgå, hvornår og hvor de arbejder.  De fleste forsyningsselskaber har også en sms-service, som giver dig direkte besked, når der arbejdes i dit område. Hvis dét ikke er årsagen til problemet, står vi klar til at hjælpe dig.

En indboforsikring er ikke lovpligtig, men den kan hjælpe dig i mange situationer og er en rigtig god idé; for eksempel hvis du har indbrud eller der opstår vand- eller brandskade, og lejligheder bliver ubeboelig og giver behov for genhusning. 

Som lejer er det også dit ansvar at udskifte visse effekter, hvis de går i stykker, og derfor opfordrer vi alle vores lejere til at tegne en udvidet indboforsikring, som også dækker glas og sanitet. Det hjælper dig, hvis en rude, et toilet eller en håndvask går i stykker

Mister du nøglerne til din lejlighed, er du nødt til at kontakte en låsesmed, som kan hjælpe dig med at komme ind. Vi har ikke ekstranøgler til din lejlighed. I stedet kan det være en god idé at opbevare en ekstra nøgle hos et familiemedlem eller en god ven, som bor i nærheden.

Ca. 4 til 6 uger efter du ikke længere hæfter for lejemålet vil du modtage flytteopgørelsen fra os. Det betyder, at det ikke er 4 til 6 uger efter flyttesynet er afholdt. Der kan gå længere tid, hvis du eksempelvis framelder dig el for lejemålet før tid, da opgørelsen så ikke kan udarbejdes, før der er modtaget en opgørelse for dit elforbrug. Hvis der er aftalt digital kommunikation, vil flytteopgørelsen sendes til din email.

Der laves varme- og/ eller vandregnskab 1 gang årligt for ejendommen. Der kan derfor gå op til 16 måneder før du modtager dit endelige varmeregnskab, afhængig af hvornår du er fraflyttet. 

Fandt du ikke det svar, du ledte efter?

Tøv ikke med at kontakte os, så hjælper vi dig videre.